Indsatser
Specialiseret støtte i borgerens eget miljø
Frejas Have Social tilbyder specialiserede støtte- og kontaktpersonforløb til børn, unge og voksne med betydelige følelsesreguleringsvanskeligheder, selvskade, relationsvanskeligheder og komplekse problemstillinger, hvor der er behov for en målrettet og specialiseret indsats i hverdagen.

Indsatsen tager afsæt i en DAT-vejledt miljøterapeutisk tilgang, hvor støtten ikke kun foregår i samtalerum, men i de konkrete sammenhænge, hvor borgerens vanskeligheder viser sig: i hjemmet, i familien, i skolen, i uddannelse, i fritidsliv og i relationer.
Formålet er at støtte borgeren i at udvikle færdigheder til at mestre hverdagen, regulere følelser, styrke relationer og skabe mere stabilitet omkring skole, uddannelse, beskæftigelse og selvstændiggørelse.
Indhold i støtte- og kontaktpersonforløb
- Relationsarbejde og stabil voksenkontakt
- Støtte til følelsesregulering og konflikthåndtering
- Træning og anvendelse af DAT-færdigheder i hverdagen
- Støtte til struktur og almindelig daglig livsførelse (ADL)
- Støtte til skole, uddannelse eller beskæftigelse
- Støtte til aftaler, fremmøde og døgnrytme
- Netværksarbejde og samarbejde med familie, skole, kommune og øvrige aktører
- Støtte i overgangen til en mere selvstændig voksentilværelse
Forløbene tilrettelægges individuelt og med tæt kobling til de mål, kommunen har fastsat for indsatsen.
Hvornår giver indsatsen mening?
Et støtte- og kontaktpersonforløb kan blandt andet være relevant, når:
- Eksisterende støtte ikke i tilstrækkelig grad skaber den ønskede udvikling
- Følelsesregulering, selvskade eller kriser fylder betydeligt i hverdagen
- Borgeren har vanskeligt ved at omsætte behandling eller lærte strategier til hverdagen
- Der er behov for en mere specialiseret indsats i hjem, uddannelse og relationer
- Der ønskes en forebyggende indsats for at undgå yderligere eskalering eller mere indgribende støtte
Sådan foregår et forløb
Vi starter med en fælles afklaring af borgerens behov, mål og den ønskede ramme for indsatsen. Herefter tilrettelægger vi et forløb med tydelig struktur og konkrete mål.
Undervejs arbejder vi med færdigheder og konkrete handlinger i hverdagen og følger løbende op på, om indsatsen skaber den ønskede udvikling.
Støtten foregår som udgangspunkt i borgerens eget miljø og kan efter behov suppleres med samtaler hos os eller online.
Metodisk afsæt
Vi arbejder med DAT som fagligt fundament og en DAT-vejledt miljøterapeutisk tilgang, hvor færdighederne skal kunne anvendes i den virkelige hverdag.
Vi arbejder hele tiden i balancen mellem accept og forandring: Det giver mening, at det er svært – og samtidig kan noget forandres.
Samarbejde med kommune og netværk
Vi kan indgå som en aktiv del af den samlede indsats omkring borgeren og samarbejder tæt med rådgiver, familie og øvrigt relevant netværk.
Efter aftale bidrager vi med løbende dokumentation, status og evaluering, så der er tydelig sammenhæng mellem mål, indsats og udvikling.
Ofte stillede spørgsmål
Næste skridt
Næste skridt
Som rådgiver er du altid velkommen til at kontakte os for en kort, uforpligtende drøftelse af en konkret borger eller problemstilling. Sammen afklarer vi match, behov, ramme og mulig opstart, inden der træffes beslutning om et forløb.
